Hvorfor ikke bare snakke?

Helt overordnet handler terapi om at blive mere bevidst om, hvorfor du gør, som du gør. Uden bevidsthed gentager du automatisk de samme mønstre og handlinger og har ikke mulighed for at vælge nye veje. Med en bevidsthed om hvorfor du gør, som du gør, får du mulighed for at træffe et anderledes valg. Bevidsthed er derfor et nøgleord i terapi.

Ole Vedfelts teori om bevidsthed trækker på både systemteori og kybernetisk teori (kybernetik er læren om styringssystemer). Det er svært at redegøre kort for de to komplekse teorier, men en forklaring af hans syn på bevidsthed kan forhåbentlig kaste lys over, hvorfor kybernetisk samtaleterapi gerne inddrager drømme- og tegnearbejde.

Kybernetikken antager, at ubevidste processer er mere omfattende og styrende end den rationelle bevidsthed. De seneste årtiers forskning har fremlagt omfattende dokumentation for, at der foregår en intens ubevidst aktivitet sideløbende med vores vågne og mere bevidste psykiske processer. 

I løbet af vores vågne timer er der et ubevidst/bevidst samspil mellem os og vores omverden: Vi veksler mellem at modtage information fra de mennesker, som omgiver os, og tilpasse os forskellige situationer i løbet af en dag.

Vores bevidsthed er vendt mod verden og er beskæftiget med at aflæse, fortolke og tilpasse os omverdenens signaler. Vi bruger vores bevidsthed meget ensidigt: Vi analyserer, overvejer, koordinerer, beregner og planlægger. I den vestlige verden har den rationelle del af bevidstheden høj status, og denne del af bevidstheden har på mange forskellige måder bidraget til det, vi betragter som fremskridt for vores civilisation.

Om natten bliver der lukket ned for stimuli fra omverdenen, og en anden del af vores bevidsthed tager over. Når psyken ikke er beskæftiget med at afkode og tilpasse sig omverdenen, har psyken mere kapacitet til rådighed. Der er overskud til at omorganisere den indkomne information og integrere den med overordnede livsmål.

Den overordnede styring af psyken finder derfor sted om natten i den ubevidste del af os. Kybernetisk psykologi antager, at den selvregulering og de selvhelbredende kræfter, som psyken er i besiddelse af, primært varetages af denne del af psyken og ikke af den rationelle del af vores bevidsthed.

Centralt i den kybernetiske teori er, at følelser, indre billeder og kropsfornemmelser rummer lige så præcis information om personligheden som den rationelle verbale bevidsthed. I mødet med dagligdagens mange opgaver har vi mest tiltro til den verbale tankevirksomhed, men når der er behov for at ændre uhensigtsmæssige mønstre eller tanker, skal vi ofte i kontakt med ubevidst materiale. Større kontakt til det ubevidste opstår, når du arbejder med dine drømme fx ved at tegne dem. Ved at lade sig guide af, hvad der kommer fra det ubevidste, samarbejder terapeuten med psykens selvhelbredende kræfter, dvs. med den ubevidste intelligens.

I kybernetisk terapi er der fokus på at skabe en frugtbar kontakt mellem den ubevidste og den bevidste side af dig. Ubevidste mønstre bliver gjort mere bevidste, og der opstår derved en mulighed for at justere. Friheden til at ændre på mønstre, overbevisninger og fortællinger, som ikke længere gavner dig, opstår i kølvandet på bevidsthed.

Litteratur:

Fra Jung til kybernetisk psykologi

(artikel af Ole Vedfelt fra 2001, IN Skogemann, Pia: Symbol, analyse, virkelighed – jungiansk teori og praksis i Danmark. p. 288 – 314)

1996, Vedfelt, Ole: Bevidsthed. Gyldendal, København