Drømmenes kerneegenskaber

I sin bog “Din guide til drømmenes verden” (2012) beskriver Ole Vedfelt drømmenes kerneegenskaber:

Drømme handler om det, som er vigtigt for os. Det bekræftes af forskningen og af tidligere store drømmeforskere som fx Freud og Jung. Laboratorieforskning har dokumenteret, at drømme, selv når de ikke huskes af den vågne bevidsthed, konsoliderer indlæring og hukommelse, stimulerer kreativitet og bidrager til den følelsesmæssige balance. (p. 52)

I drømmene, hvor vi har koblet os fra yderverdenens mange indtryk, og hvor sanseapparatet og det motoriske system er ude af funktion, har vi et overskud til, at sindet kan forholde sig til indre tilstande. (p. 53)

Drømme symboliserer. En forudsætning for al drømmetolkning er en forestilling om, at drømmene er en symbolsk verden, hvor vejr og vind, dyr og planter, ting og sager, kan være udtryk for sjælelige kvaliteter. Vejret kan afspejle sindsstemninger, dyr kan repræsentere menneskelige egenskaber, og ting og sager kan symbolisere livsprocesser og aspekter af personligheden. (p. 57)

Drømme personificerer. Samspillet mellem de forskellige personer, der optræder i vores drømme, fortæller om, hvordan forskellige personlighedsdele samarbejder eller er i konflikt med hinanden. Det er afgørende for udviklingen af psykisk helbred, at det mandlige og det kvindelige i drømmene kan fungere sammen. (p. 69 – 72)

Personerne i vores drømme kan både afspejle sider af os selv og vores forestillinger om mennesker i verden omkring os. (p. 111)

Drømme udspringer af det ubevidste. Det ubevidste fungerer ikke lineært og logisk, men som et associativt netværk. Freud indførte i sin tid en associationsteknik, hvor drømmeren opfordres til at fortælle om de tankeindfald, der spontant dukker op i bevidstheden under samtalen om drømmen. Disse tankeindfald eller associationer anvendes i den samlede analyse af drømmen. Tegning kan med fordel bruges til at øge associationsrigdommen og indlevelsen i drømmefortællingen. Særlige tegnefærdigheder er ikke nødvendige. Hvis man tegner hurtigt og spontant, giver man det ubevidste mulighed for at komme til udtryk. Bruger af forskellige farver giver mulighed for at udtrykke følelsesnuancer. (p. 78 – 81) Der er ofte en følelse forbundet med farver – jeg vælger fx tit sort, når jeg skal tegne vrede eller frustration.

I drømmene kan vi møde adfærdsmønstre, som styrer vores liv på ubevidste måder – i samtalen om drømmen kan vi få øje på mønstrene og hive dem ind i bevidstheden. Har man først fået øje på mønstrene, har man en mulighed for at ændre på dem. (p. 83) I kybernetisk terapi sker bevidstgørelsen af ubevidste mønstre gennem samtaler om fx drømme.

Drømme er mønstergenkendelse. De omstændigheder og vilkår, hvorunder vi er vokset op, former personligheden på måder, der har konsekvenser for resten af livet. Drømmene giver vigtige informationer om tidligere forhold i ens liv, som kan være glemte, fortrængte eller som ikke bliver tillagt tilstrækkelig betydning. Det er ikke muligt at ændre fortiden, men vi fortolker ofte vores egne muligheder og omgivelsernes adfærd ud fra mønstre indlært i barndommen.

Der er ingen endegyldige svar eller en facitliste, når man laver drømmearbejde, men der er en sandsynlighed for at finde en mening i drømmen, som er relevant for drømmen, når drømmen sættes i forbindelse med drømmerens aktuelle livssituation. (p. 87 – 89)

Livet igennem forbereder vi os på fremtidige udviklinger uden at være os det helt bevidst. At vi gennem hele livet langsomt modnes til de opgaver, vi får som teenager, som forælder, som bedsteforældre, er ikke noget, vi bevidst styrer. Drømmene er her ofte et skridt foran og synes at give bud på indre vækstmuligheder og udvikling af sociale kompetencer. (p. 88)

Drømme kan referere til både fortid, nutid og fremtid. (p. 96)

Drømme er kommunikation på højt niveau. Det ubevidste søger aktivt dialog med bevidstheden gennem drømmene. Forstår drømmeren drømmens kommentarer, kan han/hun gøre en målrettet og bevidst indsats for at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre fx ved at begynde at observere sine egne tanker. Et ubevidst mønster bliver på denne måde synligt for bevidstheden og dermed muligt at ændre. (p. 89)

Drømmene er en del af personlighedens overordnede selvregulering – de er et led i en bestræbelse på at skabe en mere overordnet balance i personligheden. (p. 91 – 92)

Drømme kan hjælpe os med at indse, hvad vi inderst inde føler for det, vi foretager os i den vågne tilstand. (p. 101)

Et godt drømmearbejde gør følelsesmæssigt indtryk på drømmeren. Det kan have umiddelbar effekt i det praktiske liv, eller det kan have mere langsigtede virkninger i form af holdningsændringer, øget kompetence i sociale relationer eller oplevelse af mere mening i tilværelsen. (p. 119)

Som det forhåbentligt er fremgået, er der vægtige grunde til at inddrage drømme i samtalen i terapirummet. Det ubevidste er en fantastisk sparringspartner!